Hvad er Palæo?

Det er vores overbevisning, at PALÆO-fødevarer er rene, naturlige fødevarer, der ikke unødigt forarbejdes.

Vi fravælger sukker og hurtige, forarbejdede kulhydrater, såsom korn og mælkeprodukter og tilvælger i stedet gode, friske råvarer med fokus på de primære byggeklodser i madpyramiden; kød, æg, grøntsager, frugt og nødder.

Vi serverer mættende måltider lavet af grove grøntsager, proteiner, vitaminer og sunde fedstoffer.

                                                       Gå til sektion på siden

INTET TILSAT SUKKER

Vi tilsætter ikke sukker for sødmens skyld – det skaber turbulens i kroppen og et ustabilt blodsukker. Vi søder med naturlige råvarer som f.eks. honning.

INGEN KONSERVERINGSMIDLER

Koldpresset juice og shots, håndlavede wraps, salater og retter fra det klassiske køkken. Alle vores produkter bliver lavet uden unaturlige konserveringsmidler eller smagsforstærkere – naturlig smag, naturligt godt!

INGEN STIVELSE

Stivelse er også sukker, hvilket vi undgår. Du vil derfor ikke finde stivelse fra korn eller majs i PALÆOs produkter. Vi finder altid et alternativ fra naturen, som stemmer overens med kvaliteten af vores andre råvarer og vores koncept.

INGEN GLUTEN

Gluten er et protein, der findes i nogle kornsorter, især hvede, rug og byg. Vores mad og drikkevarer er altsammen 100 % glutenfrit, således at både de intolerente og allergigske kan være med.

INGEN LAKTOSE

Laktose eller mælkesukker er en naturlig bestanddel af mælk. Laktose er et såkaldt disakkarid opbygget af to monosakkarider, glukose og galaktose. Alle vores produkter er 100% fri for laktose, da vi ikke bruger nogle mælkeprodukter i vores mad overhovedet. Det eneste sted du finder mælkeprodukter på vores menukort, er hvis du tilvælger det i din kaffe eller som topping på din mad.

PALÆO konceptet

Dem der kender til den originale paleo-kost, kender også til livsstilens begrænsninger. Vores koncept er ikke firkantet og vi følger det globale fokus på en grønnere verden. Derfor bestræber vi os på konstant at udvide vores sortiment af grønt og dermed efterkomme den stigende efterspørgsel, som vi oplever. Det grønne fokus betyder, at der også findes bælgfrugter på vores menukort, hvilket vi anser, som et vigtigt led i processen mod at mindske forbruget af kød

Vores produkter er stadig baseret på stenalderkostens princip om fravalg af hurtige, forarbejdede kulhydrater, raffineret sukker, lactose og gluten. Derimod fokuserer vi på tilvalget af de gode, friske råvarer i form af madkunstens byggeklodser: kød, æg, grøntsager, frugt og nødder. 

Et liv i balance

PALÆO er bygget op omkring Paleo fænomenet. Dog har vi moderniseret tankegangen og lavet et koncept, der tilbyder et sundt indspark til den moderne livsstil. Men vi anser, og vil ikke opfattes, som hellige. Vi tror på et liv i balance. Det betyder, at du som tilvalg i PALÆO, kan få komælk i din kaffe, gedeost i din wrap, et økologisk glas vin, glutenfri øl, eller bælgfrugter i din salat.  Du vil altid kunne spise 100% paleo hos os, men valget er dit. Kun du ved, hvad et liv i balance er for dig.

Vi tror på, at rene råvarer er vejen frem til en sund krop, men vi tror også på en mere afslappet holdning til mad og livsstil. Der skal være plads til det hele. Men vores mål er at gøre det lettere for folk at tilvælge et sundt måltid.  Også i en travl hverdag. Det kalder vi PALÆO.

HVORFOR GØR VI DET?

PALÆO gør op med idéen om, at take-away og fastfood skal være usundt. Vi serverer nærende gluten -og laktosefrie produkter, som er nemt for dig at nyde hos os, tage med hjem, eller bestille online.

Ved at vælge rene og friske råvarer som kød, æg, grøntsager, frugt og nødder, laver vi ærlig og velsmagende mad, der kan passe ind i en presset hverdag. Med andre ord, gør vi det nemt for dig at leve sundt.

Vi vil skabe en sund fastfoodkæde, der aldrig går ned på kvalitet. Vi er startet i København, men på længere sigt er vores mål, at gøre det nemmere for folk i hele verden, at leve efter vores principper.  

På den baggrund arbejder vi ud fra mottoet: Eat good. Feel Great.

Et grønt ansvar

Vi tror på, at du har et ansvar både over for dig selv, men også over for dine omgivelser. Vores tip-tip-tip-tip-oldebørn skal gå på jorden med de samme vilkår som os. Om muligt bedre. Derfor er det vores mål at bidrage til en sundere og grønne verden, hvorfor vi altid har vores klimaaftryk i baghovedet.

Vi har oplevet, hvordan store egne i Italien og Frankrig ligger øde for dyreliv. Disse egne huser talrige internationale vinhuse, der masseproducerer konventionel vin ved brug af store mængder pesticider. Pesticider er et sprøjtemiddel til druerne, der dræber alle insekter og smådyr, hvilket sætter sine spor i hele økosystemet. Sprøjtemidlerne, har store konsekvenser for bestanden af fugle og andre dyr, der indtager pesticiderne. 

Vi er fortalere for at minimere denne form for konventionelle fremstilling af vin. Vi tror på en sund, men også balanceret livsstil. Hvis det indebærer et glas vin, så vil vi gerne slå et slag for det økologiske valg. Derfor er vinen i PALÆO altid 100% økologisk og nøje udvalgt fra små, lokale bønder, der tager ansvar for planeten og fremtiden.